De har været savnede siden det voldsomme jordskred 30. december sidste år.

Tirsdag fandt redningsmandskabet i den lille by Ask i Gjerdrum nordøst for Oslo så ligene af to personer.

Nu har politiet bekræftet, at der var tale om den 13-årige Victoria Næristorp-Sørengen og hendes 50-årige mor Ann-Mari Olsen-Næristorp.

Det skriver norsk TV 2.

13-årige Victoria Emilie og hendes mor Ann-Mari Olsen-Næristorp blev fundet omkomne tirsdag.
13-årige Victoria Emilie og hendes mor Ann-Mari Olsen-Næristorp blev fundet omkomne tirsdag. Foto: Privat
Vis mere

Den næstsidste dag af 2020 blev den lille norske by nordøst for Oslo ramt af et enormt jordskred, som rev i alt ni bygninger og 31 boenheder med sig.

Syv mennesker mistede livet, og siden 18. januar har politi og redningsmandskab ledt efter de sidste tre savnede personer i to definerede områder i lavinen.

Tirsdag eftermiddag markerede politihunde i et af områderne, og omkring klokken 15 blev det første lig fundet. To timer senere fandt man det andet lig.

»De døde personer blev fundet i søgeområdet, som der har været søgt i de seneste uger. Fundet blev gjort på baggrund af markeringer fra politihunde,« skriver politiet i en pressemeddelelse.

I alt ni bygninger og 31 boenheder blev revet med i jordskreddet.
I alt ni bygninger og 31 boenheder blev revet med i jordskreddet. Foto: GORM KALLESTAD
Vis mere

Politiet oplyser, at mor og datter blev fundet på to meters dybde.

»Det har været et meget krævende område at søge i,« udtalte politiets talskvinde Mari Stoltenberg til tv2.no.

Den 49-årige Rasa Lasinskiene er fortsat savnet.