Seks personer er blevet dræbt, og en person er skadet, efter et tog kolliderede med en minibus i det østlige Rusland.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Minibussen krydsede skinnerne ved en jernbaneovergang, da den blev ramt af toget, lyder det.

Ulykken fandt sted i Den Jødiske Autonome Region i det østlige Rusland.

Regionen ligger omkring 100 kilometer fra grænsen til Kina og blev oprettet af diktatoren Josef Stalin i 1932.

Josef Stalin havde magten i Sovjetunionen fra 1924 til sin død i 1953.

1,22 procent af regionens indbyggere udgjorde i 2021 jøder, hvilket skyldes en udvandring af russiske jøder til Israel og Tyskland efter Sovjetunionens fald i 1990.

RITZAU