»Det her er kun begyndelsen. Politiet er racistisk og skal reformeres. Men nu ved jeg, vi kan vinde.«

Sådan lyder det fra en aktivist i Minneapolis til B.T., der sammen med en menneskemængde er stimlet sammen ude foran retsbygningen i Minneapolis, jublende, grædende og i omfavnelse med folk omkring sig. En mand stod ubevægelig med sin næve knyttet mod himlen på taget af en bus, mens den langsomt kørte forbi.

Der var kæmpe forløsning over hele USA, da Derek Chauvin, politimanden, der dræbte George Floyd, blev kendt skyldig i alle tre tiltaler.

Præsident Joe Biden, der allerede før domsafgivelsen kraftigt havde indikeret, hvordan han gerne så dommen falde ud, havde umiddelbart efter domsafsigelsen en skarp kommentar til forløbet.

»Det var mord ved højlys dag, og det løftede rullegardinet, så hele verden kan se problemet. Institutionaliseret racisme er en skamplet på vores nations sjæl,« sagde præsidenten til NBC.

B.T. var i Minneapolis, da nyheden brød ud, og de hundereder af aktivister, der gennem næsten et år har dedikeret en stor del af deres liv til sagen, fik nyheden at vide.

»Jeg er meget bevæget. Det her er en stor sejr – men der er alt for mange lignende sager, hvor sorte mennesker bliver behandlet racistisk over hele USA. I morgen må vi på gaden igen, hvis vi vil gøre en forskel,« siger Deborah Kachinski til B.T.

Det er en overordentlig stor opgave, aktivisterne står over for. USA har et uoverskueligt decentraliseret politisystem med op mod 18.000 forskellige afdelinger. Det betyder også et utal af forskellige definitioner på magtanvendelse og vil vanskeliggøre en fælles reform.

Omvendt ville få have kunnet forestille sig den verdensomspændende betydning, George Floyd-sagen har fået. I Premier League knæler spillerne før hver kamp for at ære Black Lives Matter. Bevægelsen er blevet et international anliggende, som både præsidenter og popstjerner forholder sig til.

»Det her er bare første skridt i kampen mod en kontinuerlig række af overgreb på den sorte befolkning ofte uden konsekvenser,« skrev popsangeren Justin Timberlake tirsdag på Twitter.

Blandt de mange aktivister, B.T. talte med i Minneapolis, var der lige delt glæde og mærkbar vrede.

»Skal vi blive ved me at finde os i, at vores brødre og sønner og døtre for den sags skyld udsættes for overgreb fra politiets side ene, og alene fordi de har mørt hud? Jeg er her ikke for sjov skyld. Jeg er i 20erne og kunne finde mange andre ting at bruge min tid på. Jeg er her, fordi denne racisme må stoppe. Vi må et system til livs, der ødelægger vores land,« sagde Maycee Regassa, der til daglig er universitetsstuderende.

George Floyd er blevet en martyr, man samles om. På gaden i Minneapolis råbte demonstranterne både hans og Daunte Wrights navn. Wright var kun 20 år gammel, da han forrige uge blev dræbt en politibetjent i Minneapolis.

Landet over er der talrige lignende eksempler, og der er lige nu fin opbakning blandt en stor del af amerikanerne til kampen for en politireform. Men måden, denne kamp føres på, bliver afgørende.

Black Lives Matter mistede forrige sommer bred opbakning mange steder, da demonstrationerne endte med smadrede ruder, brændende biler og ødelagte butikker i en række amerikanske byer.

Noget lignende kan ikke udelukkes igen. Under overfladen kunne man i Minneapolis blandt demonstranterne spore en vrede mod systemet, der hurtigt kan afspore den gode sag. Den lille halvdel af USA, der stemte på Donald Trump, har mildt sagt ikke meget tilovers for aktivisterne.

Omvendt har Black Lives Matter på rekordtid udviklet sig til den måske største folkelige bevægelse i USAs historie. Demonstrationerne sidste sommer i kølvandet på George Floyds død var de største borgerrettighedsdemonstrationer til dato. Beskeden fra Minneapolis var klar: Kampen fortsætter.

Politiske ledere som demokraternes Maxine Waters har opfordret til, at Black Lives Matter-støtterne bliver på USAs gader de næste måneder. Måden, denne aktivisme føres på, bliver afgørende for dens gennemslagskraft hos den brede befolkning.

Sejren i domstolen i Minneapolis viser, at der er en vej fremad, og når selv præsidenten anerkender, at USA har et institutionaliseret problem med racisme i politiet, så er der håb om forandring.

Men det bliver to skridt frem og et tilbage. Som taxichaufføren Brandon Johnson sagde til B.T.s udsendte efter demonstrationen:

»Jeg har ofte tænkt på, om I europæere helt forstår, hvor dybt racismen stikker i det her land?«

Det indre Minneapolis ligner forsat noget fra en krigszone, fordi butiksejere for en sikkerheds skyld har sat krydsfiner for vinduerne af frygt for reaktionen, skulle Derek Chauvin være blevet frifundet.

Det, der kunne have udviklet sig til en bitter strid med politiet, blev i stedet til en folkefest. George Floyds familie og Black Lives Matter vandt en historisk sejr, der giver tro på, at racismen i USA kan bekæmpes. De næste uger og måneder kan blive afgørende for, hvor hurtigt det går.