Den hæderskronede korporal, Ben Roberts-Smith, forlod forsvaret i 2013 og skal møde i retten for fem tilfælde af krigsforbrydelsen mord. Det skriver BBC. 

Roberts-Smith tabte i 2023 en injurisag, som han havde ført mod journalister, der havde bragt historier om, at Roberts-Smith havde været involveret i og ansvarlig for mordet på ubevæbnede afghanere. Tirsdag d. 7. april 2026 blev Roberts-Smith så anholdt og sigtet af det australske politi for krigsforbrydelser begået mod fem mennesker i Afghanistan mellem 2009-2012.

Roberts-Smith blev tidligere betragtet som en nationalhelt i Australien, da han var blevet tildelt Australiens højeste militære æresbevisning for egenhændigt at have overmandet Taliban-krigere, der angreb hans deling. 

Den 47-årige nægter sig skyldig i alle anklager og har tidligere sagt, at beskyldningerne mod ham var 'alvorlige' og 'ondsindede'. 

Se anholdelsen i videoen øverst i artiklen.