De fleste mødre håber, at deres børn holder sig fra at stjæle. Men nogle gange kan det se så sødt ud, at de ender med at dele det på sociale medier.

En amerikansk mor var ved at optage en video af sig selv og sin veninde, mens de dansede til musik.

Men de nåede ikke at danse længe, før hendes lille datter med et stort smil på læben stillede sig ind foran kameraet.

Hun tog telefonen i hånden, og så satte hun ellers i løb med sin mor og veninden i hælene.

På videoen øverst i artiklen kan man se de rystende billeder af den lille pige, der filmer sig selv løbe væk.

Selv om man ikke kan se på optagelserne, om moren får fat i sin datter under tyveriet, så må man formode det.

Hun har nemlig delt den på det sociale medie TikTok, hvor den har fået en masse reaktioner.

Flere har også delt videoen på en række andre sociale medier som Instagram og Facebook. Her deles den også flittigt.