En tårevæddet genforening mellem far og datter.

De to blev skilt ad efter jordskælvet i Tyrkiet og Syrien 6. februar, hvor mere end 40.000 mennesker har mistet liv.

I videoen kan man se den lille pige, Ghada, bryde ud i gråd, da hun får øje på sin far.

Pigen var ifølge The Telegraph fanget under murbrokkerne i fire dage med sin mor og bror, som begge mistede livet.

Videoen blev filmet og udgivet af fotograf Mousa Zidane, der arbejder med redningsarbejdsgruppen 'De Hvide Hjelme.'

»Efter at have været adskilt under jordskælvet, blev Ghada og hendes far endelig genforenet. Fire dage med at være fanget under murbrokkerne, miste sin mor, bror og blive behandlet på forskellige hospitaler kunne ikke holde dem adskilt,« skriver Mousa som tekst til videoen.

Du kan se videoen øverst i artiklen.