Mindst otte eksplosioner har påskesøndag skabt død, ødelæggelse, kaos og frygt i turistparadiset Sri Lanka.

En video taget fra gaden viser, hvor voldsom en af de dødelige eksplosioner var.

Det er eksplosionen i en af de tre kirker, som blev ramt under terrorangrebet, som blev fanget på kamera.

Billederne er voldsomme, men viser ikke nogen af de personer, som blev dræbt eller såret under angrebet. Derfor har B.T. valgt at bringe videoen.

Soldater fra Sri Lankas militær holder vagt inde i en kirke i Negombo, hvor en af bomberne eksploderede.
Soldater fra Sri Lankas militær holder vagt inde i en kirke i Negombo, hvor en af bomberne eksploderede. Foto: STRINGER
Vis mere

På de voldsomme billeder ses den ene side af kirken blive blæst ud - sandsynligvis som følge af lufttrykket umiddelbart efter eksplosionen.

Det fremgår ikke, hvilken af de tre kirker der ses på billederne. Det skriver CNN.

På videoen af eksplosionen ses biler og trehjulede taxier vende om og flygte væk fra kirken umiddelbart efter eksplosionen.

Mindst 290 personer er blevet dræbt i de otte eksplosioner. Udenrigsministeriets Borgerservice bekræfter, at tre danskere er blandt de dræbte.

Omkring 450 mennesker er såret - heriblandt flere turister.

Eksplosionerne ramte de tre kirker St. Sebastian's i byen Katuwapitiya, St. Anthony's Kirke i Colombo, og en kirke i Batticaloa i den østlige Sri Lanka.

Også de tre luksushoteller Shangri-La Colombo, Kingsbury Hotel og Cinnamon Grand Colombo blev ramt af bomber, der kan være blevet udløst af selvmordsbombere.

Endnu har ingen taget skyld for terrorangrebet.

En Kristus-statue i kirken i Negombo blev ramt af utallige blodstænk efter eksplosionen. Billeder af statuen er blevet et symbol på det frygtelige terrorangreb og de mange uskyldige ofre.
En Kristus-statue i kirken i Negombo blev ramt af utallige blodstænk efter eksplosionen. Billeder af statuen er blevet et symbol på det frygtelige terrorangreb og de mange uskyldige ofre. Foto: STRINGER
Vis mere