Savnet amerikansk studerende fundet død i Japan
Den 20-årige James »Weston« Higginbotham forsvandt fra en familieferie i Japan 29. maj. Han er nu fundet død.

Den 20-årige James »Weston« Higginbotham forsvandt fra en familieferie i Japan 29. maj. Han er nu fundet død.

Flere dages eftersøgning i Japan er endt i et tragisk udfald.
Den 20-årige studerende James »Weston« Higginbotham er nemlig fundet død lørdag lidt uden for Kyoto.
Det oplyser hans familie på sociale medier ifølge CNN.
»Vores familie er knust over at skulle fortælle, at Weston blev fundet død af en frivillig redningsgruppe i et bjergrigt område uden for Kyoto. Den sorg, vi føler, er umulig at sætte ord på,« skrev familien.
James »Weston« Higginbotham forsvandt 29. maj, hvor han havde forladt sine forældre og bror for at udforske Kyoto på egen hånd. Inden da havde han skændtes med sin mor.
Han blev sidst set gående alene i byens Yamashina-område på en sti, der førte til en vandresti i den nærliggende skov.
Ifølge CNN har efterforskningen involveret over 100 politibetjente, politihund og helikoptere.
Derudover har familien selv haft stablet en eftersøgning på benene med hjælp fra lokale beboere og et redningshold.