Passagerer på vej til Københavns Lufthavn fik sig noget af en forskrækkelse torsdag aften.
Her forsøgte et fly at lette fra taxi-banen, inden man opgav at lette fra Bruxelles' lufthavn.
Det skriver TV2.
En af personerne ombord beskriver oplevelsen som »rystende«.
»Da vi har fået så meget fart på, at nu letter vi nok, så hugges bremserne i, alle flaps og klapper på vingerne åbnes, og motoren slås i bak, så alt ryster,« fortæller Anders Bork Hansen til mediet.
SAS-flyet befandt sig på taxi-banen, som fører op til start- og landingsbanerne, da Anders Bork Hansen oplevede den intense opbremsning.
SAS' komminkationschef, Alexandra Lindgren Kaoukji, oplyser til mediet, at flyningen blev afbrudt som følge af 'en uregelmæssighed', og at passagerene vil komme på et tilgængeligt fly mod København i dag fredag.
Men også i Københavns Lufthavn forventer man en del aflysninger og forsinkelser fredag på grund af snekaos.
Det samme gælder for Berlins Lufthavn, som allerede torsdag aflyste samtlige afgange og landinger på grund af sort is. Det kan du læse mere om HER.
Følg udviklingen af det vilde vintervejr i B.T. liveblog lige HER.

