Når du skal på dejlig solferie til Mallorca, Tenerife eller Costa del Sol, skal du huske et par lukkede sko.

I hvert fald hvis du skal ude at køre scooter, knallert eller motorcykel.

Det skriver mediet Dinside.

Spanien indfører nemlig en lov, hvor man skal bære lukkede sko, når man kører på disse køretøjer.

Det er en populær ferieaktivitet på de spanske feriedestinationer, da man billigt kan leje scootere og komme hurtigt rundt og se meget af det spanske land.

Danskerne elsker at tage til Spanien for at tage på stranden og nyde solens stråler, som kvinderne her gør i Benidorm. Foto: Jose Jordan/AFP/Ritzau Scanpix

Men bøden er til at tage og føle på.

Det koster nemlig 200 euro, altså cirka 1500 danske kroner, hvis man ikke vælger at have de lukkede sko på.

Hvis man er hurtig og betaler bøden inden for 20 dage, halveres den til 100 euro, som svarer til 750 kroner. 

Så det kunne godt være en god idé at få de lukkede sko pakket i kufferten.

Spanien er det land flest danskere rejser til, når de skal på en lang ferierejse til udlandet, det viser tal fra Danmarks Statistik

Hele 15 procent af danskernes rejser gik til det solskinsrige land mod syd, hvor man kan nyde en lækker paella eller en læskende sangria.

Reglerne i Spanien træder i kraft fra 1. oktober.