Det kan være det afgørende tip eller bare et løst og værdiløst rygte?
Norsk politi ved det ikke. Alligevel bliver de nødt til at undersøge alle henvendelser og bruge kostbar tid på ting, som indtil videre har vist sig at være spild af tid.
For hvor er Anne Elisabeth Hagen?
I næste uge er det syv måneder siden, den norske rigmand Tom Hagen kom hjem til frokost, men i stedet for sin kone fandt et brev fra de mænd, der havde bortført hende.
På sedlen krævede kidnapperne ni millioner euro i kryptovalutaen Monero for at frigive hende.
Tiden går. Timer er blevet til dage. Dage til uger og uger til måneder, men der er ikke noget, der tyder på, at norsk politi er kommet nærmere en opklaring af mysteriet.
Hvis det ikke var fordi, det hele var tragisk virkelighed, så lyder det næste som plottet til en krimi:
Hustruen til en af Norges rigeste mænd forsvinder sporløst. Formodede kidnappere efterlader en besked med krav om løsesum og trusler på hendes liv. Og derefter begynder politiets desperate kamp mod tiden for at opklare forbrydelsen og finde kvinden og de mænd, der har bortført hende. Tip efter tip bliver undersøgt, mens ihærdige efterforskere bliver ført ud i den ene blindgyde efter den anden.
Nu erkender politiet, at de har brugt rigtig meget dyrebar tid på at undersøge tip, som siden har vist sig at være ingenting.
»Vi får også tip ind, som man kan kalde rygter. Jeg kan bekræfte, at dette er information, som drejer sig om blandt andet aktivitet i nærmiljøet, ulige forretningsforbindelser og familieforhold. Vi tager som udgangspunkt alle disse tips seriøst og undersøger dem nærmere. Det er vi afhængige af at gøre i den fase, vi er i nu, hvor vi stadig efterforsker bredt, og sagen står uopklaret,« siger politiinspektør Tommy Brøske til den norske avis Dagbladet.
Selv om telefonen ikke længere gløder hos efterforskerne hos Øst politidistrikt i Oslo, så kæmper betjentene stadig med at komme gennem bunken af henvendelser fra offentligheden. Og her er der altså flere, som har karakter af rygter.
»Det påvirker efterforskningen og ressourcerne i den grad, at vi lægger tippene ud som opgaver og arbejder med dem på kort og lang sigt. Jeg vil ikke sige, at det forstyrrer vores arbejde, men det er en del af efterforskningen at vurdere sådanne henvendelser. Det tager tid, og det kan være vanskeligt at vide, hvad man skal udelukke, og hvad man ikke skal,« siger politiinspektøren og tilføjer:
»Også i denne sag har vi brugt tid på tip, som siden har vist sig at være unødvendige.«
Ingen har tilsyneladende set Anne Elisabeth Hagen siden 31. oktober sidste år, hvor hun - på en eller anden måde - forsvandt fra hjemmet i Lørenskog få kilometer øst for Oslo.
På intet tidspunkt i efterforskningen har politiet fået livstegn fra den den 69-årige kvinde. Og det, selvom hendes familie flere gange har givet udtryk for, at de er villige til at forhandle med dem, der har bortført hende. Hvis altså bare, de kan få et livstegn fra hende.
Men det tegn på liv venter politiet - og især Anne Elisabeths mand og børn - efter mere end et halvt år i uvished altså stadig på.
