Sagde nej tak til Putins trusler: 'Et stort tilbageslag'

Truslen fra Vladimir Putin var egentlig ikke til at tage fejl af.

Men en stor del af befolkningen i Armenien har tilsyneladende været helt ligeglad med den russiske præsident – det viser resultatet ved weekendens præsidentvalg.

»Det er helt sikkert et stort tilbageslag for Putin og den russiske indflydelse,« som den norske Ruslandsekspert Lene Wetteland siger til til Nettavisen.

For den siddende premierminister, Nikol Pasjinjan, vandt en overbevisende sejr. Med sit parti, Borgerkontrakt, fik han næsten halvdelen af alle stemmer.

Vel at mærke med en politik, der i stigende grad har vendt sig mod Vesten. Og endda også har flirtet med optagelse i EU.

Og det var i den forbindelse, at Vladimir Putins trussel omhandlede så sent som i maj måned.

Her mindede den store nabo utvetydigt om det nuværende »Ukraine-scenario«, der »begyndte med forsøg på at tilslutte sig EU«.

Samtidig blev der indført russisk importforbud mod flere vigtige armenske eksportvarer, mens der blev truet med en lukning for billig russisk olie og gas.

Men lige lidt hjalp trusler og magtudøvelse altså.

»Det armenske folk stemte for fred, regional velstand og samarbejde,« som vinderen Nikol Pasjinjan selv udtrykte det efter valget.

Han lovede også, at Armenien i fremtiden i endnu højere grad vil nærme sig Vesten.

Som førnævnte norske Lene Wetteland konstaterer:

»Der har været omfattende russisk propaganda – både via medier, lokale aktører og direkte trusler, men det har næsten haft den modsatte effekt. Man har reageret med et 'det skal vi ikke tilbage til',« siger hun:

»De vil selv bestemme, hvilken retning landet skal tage. Det er et ganske tydeligt signal til Rusland og Putin om, at Armenien vil videre.«

Armenien var tidligere en del af Sovjetunionen, der gik i opløsning i 1991.