En eksplosion på jernbanestrækningen mellem Warszawa og Lublin i Polen har nu fået de polske myndigheder til at trykke på den 'røde knap'.
Polens indenrigsminister Tomasz Siemoniak siger, ifølge nyhedsbureauet Reuters, at der er »meget stor« sandsynligheden for, at der er tale om indblanding fra en udenlandsk efterretningstjeneste.
Det samme gør Polens sikkerhedsminister:
»Vi har at gøre med en udenlandske efterretningstjeneste – ikke en bande af røvere,« siger han ifølge The Guardian.
Myndighederne er i gang med at undersøge, om der er tale om ikke blot én, men flere mulige hændelser på den cirka 120 kilometer lange togstrækning – en vigtig forsyningslinje til Ukraine.
Spørger man den polske premierminister Donald Tusk, så var eksplosionen en 'sabotagehandling'. Det skriver han på X.
I et interview siger han, at »hensigten højst sandsynligt var at sprænge et tog i luften«, skriver The Guardian.
Norske Dagbladet har bedt politolog ved Norsk Institut for Udenrigspolitik (NUPI), Jakub M. Godzimirski, om en vurdering af hændelsen.
»Det er grund til at tro, at Rusland står bag aktionen,« lyder det fra ham ifølge mediet.

»Når man forsøger at opklare, hvem der står bag, så er man nødt til at se på, hvem der modarbejder vestlige interesser. Så vender tankerne sig mod Rusland. Sådanne handlinger er en del af det russiske magtrepertoire,« siger Godzimirski videre.
Det er endnu uvist, hvem der står bag sabotagen.

