Ødelæggelserne er ubegribelige. Havnefronten i den libanesiske hovedstad, Beirut, er jævnet med jorden og ligner mest af alt et bombekrater.

Flere tusinder er såret, mindst 100 er officielt meldt omkomne, og landet er efter de to voldsomme eksplosioner tirsdag eftermiddag efterladt i ren og skær granatchok.

Mange libanesere troede, at byen var under angreb. At en krig var brudt ud. Intet tyder dog på, at ødelæggelserne er sket med ond vilje.

»Det ligner mest opskriften på en klassisk katastrofe. En masse ting er formodentlig gået galt på samme tid,« siger Peter Hald.

Skaderne efter eksplosionerne beløber sig til mange milliarder kroner. AFP.
Skaderne efter eksplosionerne beløber sig til mange milliarder kroner. AFP. Foto: ANWAR AMRO
Vis mere

Han er sprængstofekspert og forsker ved Institut for Kemi ved Aarhus Universitet.

Det er endnu uklart, hvad der helt præcist er skyld i de store eksplosioner, men flere ting peger på, at store mængder ammoniumnitrat har udgjort sprængkraften.

»Alt tyder på, at det er ammoniumnitrat på grund af den røde røgsky,« siger Peter Hald, som har nærstuderet billeder og videoer af eksplosionerne, som rystede hovedstaden tirsdag.

Samme konklusion lyder også fra Rolf W. Berg, lektor emeritus i kemi fra Danmarks Tekniske Universitet, som ligeledes har set materialet igennem.

Ødelæggelserne er tydelige i Beirut dagen efter eksplosionerne. Redningspersonale har brugt hele morgenen på at lede efter overlevende. STR / AFP.
Ødelæggelserne er tydelige i Beirut dagen efter eksplosionerne. Redningspersonale har brugt hele morgenen på at lede efter overlevende. STR / AFP. Foto: STR
Vis mere

»Det ser ud, som det ville gøre, hvis flere tusinde ton ammoniumnitrat eksploderede,« siger han.

Det stemmer også overens med udmeldingen fra Libanons premierminister, Hassan Diab, som har fortalt, at man i havnen i seks år har haft opmagasineret 2.750 ton ammoniumnitrat.

Ammoniumnitrat, som er et almindeligt kemikalie brugt til gødning og industriel sprængning, eksploderer dog ikke af sig selv i et lagerrum på en havn. Det skal antændes af noget – og det åbner op for flere muligheder, som peger på manglende sikkerhedsforanstaltninger, forklarer Peter Hald.

»I videoer fra eksplosionen kan man se, at der i bunden af røgen er noget, som eksploderer i små hvide glimt, hvilket tyder på, at der også har været opbevaret ammunition eller fyrværkeri i havnen,« siger han.

Eksplosionerne i Beirut kunne mærkes så langt som Cypern. AFP.
Eksplosionerne i Beirut kunne mærkes så langt som Cypern. AFP. Foto: ANWAR AMRO
Vis mere

Samme teori har tidligere CIA-agent med speciale i Mellemøsten Robert Baer luftet til det amerikanske medie CNN.

»Det var tydeligvis militære sprængstoffer,« siger han og nævner, at den orange ildkugle i eksplosionen underbygger netop det.

Den libanesiske regering har foreløbigt givet dårlig ledelse i havneområdet skylden, mens Robert Baer også fremhæver inkompetence og mulig korruption.

Samme tragiske ulykke er af samme grund højst usandsynlig i Danmark, vurderer Peter Hald. Vi har beredskabsplaner og en langt mere professionel håndtering af den type kemikalier.

Trykbølgen fra eksplosionerne har ødelagt bygninger mange kilometer fra epicenteret. AFP.
Trykbølgen fra eksplosionerne har ødelagt bygninger mange kilometer fra epicenteret. AFP. Foto: ANWAR AMRO
Vis mere

For kriseramte Libanon er historien en helt anden. Økonomiske problemer og nu en verdensomspændende pandemi er kun toppen af isbjerget.

»Libanon er en svag stat i et krigsramt område udtæret af krise og korruption. Der er meget mindre styr på tingene. Det øger risikoen for, at den her slags farlige ulykker finder sted,« siger Peter Hald.

De foreløbige skadesvurderinger løber op i 31 milliarder kroner, og eksplosionerne har skadet 90 procent af Beiruts hoteller.

På få sekunder har ødelæggelserne forandret byen i en sådan grad, at nogen taler om, at Libanon har mistet sin hovedstad.