»Da de bankede på døren, insisterede min bror på at åbne. De slæbte ham med, og en halv time efter fandt vi ham død. Min mor sagde 'løb', og det gjorde jeg.«
33-årige Ahmad (ikke hans rigtige navn) får tårer i øjnene, da han fortæller om sine dage i helvede. Han står i en slum lidt uden for Islamabad, der nu også fungerer som en interimistisk flygtningelejr.
Han fik ikke sagt farvel til sine børn og sin familie. Han har ingen penge, er helt alene i verden og er bogstavelig talt løbet med døden i hælene.
Han siger, at han har gået hundreder af kilometer gennem bjergene fra sit hjem i Jalalabad. Han har kun det tøj, han står i, og tør ikke engang at søge tilflugt i de traditionelle flygtningelejre, der allerede huser mere end 1,6 millioner afghanere.
Mindst 1,4 millioner andre er ligesom ham ikke registreret, og selvom grænsen mellem Pakistan og Afghanistan er lukket, så kommer der nu flere flygtninge til.
»Jeg er bange for at blive sendt tilbage til Afghanistan, fordi jeg ikke har mine papirer. Hvis det sker, så ved jeg, at jeg bliver dræbt af Taliban. De er kommet til min families hus flere gange for at søge efter mig. Min far siger til dem, at han ikke ved, hvor jeg er,« siger Ahmad, som siger, at hans anden bror også blev dræbt af Taliban forrige år.
Ahmad fortæller, at han selv har været arbejdsmand for USA mellem 2011 og 2018. Hans brødre arbejdede som tolke, men at de i nødens stund ingen hjælp fik.
»Både mine brødre og jeg arbejdede for amerikanerne. Men selv om vi tiggede om hjælp, så gjorde de intet og fortalte os bare, at vi skulle flytte by – men det var umuligt. USA gav kun asyl til dem, der betød noget for dem. Os andre tørrede de fingre med,« siger Ahmad til B.T.
Ahmad spørger bedende B.T.s udsendte, om ikke jeg kan hjælpe ham til at få asyl. Han klynger sig stadig til håbet om, at Vesten vil redde ham. Men hans situation er vanskelig. Han står nu uden den nødvendige dokumentation, og Pakistan er allerede propfuld af afghanske flygtninge, der gerne vil videre mod Vesten.
»Hvis ikke jeg kan få hjælp, må jeg afsted. Jeg tør ikke blive her. Så må jeg prøve at komme til Europa på den ene eller den anden måde. Jeg har hørt om Tyskland og England. Min drøm er at nå dertil. Jeg vil tage til et hvilket som helst land, der vil have mig,« siger Ahmad, der aldrig har hørt om Danmark.
»Jeg har et sværd hængende over hovedet. Jeg må søge derhen, hvor jeg ikke daglig skal frygte for mit liv. Hvis jeg kunne, så ville jeg få mine børn og min familie ud af Afghanistan, men det bliver ikke muligt.«
Vejen til Europa går over Iran og Tyrkiet. Den er både farlig og mange tusinde kilometer lang. Men for Ahmad og mange som ham er der ikke noget alternativ. Grækenland og flere østeuropæiske lande er allerede i fuld gang med at bygge hegn og mure for at forhindre en ny flygtningestrøm.
Ahmad er tydeligt både udmattet og bange. Han har absolut ingen tiltro til det nye Taliban-regime, og han råder Vesten til skepsis.
»I skal ikke stole på dem. Taliban lyver, når de siger, at der er fredeligt i Afghanistan. De slagter folk, hvor de møder dem. De truer alle pårørende til stilhed. Familierne til de myrdede får at vide, at hvis de går til medierne eller taler med andre, så vil de komme til at lide den samme skæbne som den dræbte.«
Da jeg siger farvel til Ahmad, beder jeg ham om at holde mig opdateret om, hvad der sker med ham herfra. Han tager tilbage til slummen, hvor der absolut ingen beskyttelse er for en enlig, pengeløs afghaner som ham.
Han har klaret den hertil, men forude venter en farlig og uforudsigelig skæbne for manden, hvis uheld er, at han har stolet på dem, der sagde, at han skulle stole på dem, da de søgte hans arbejdskraft.
Det eneste, han ejer, er en mobiltelefon, som han har fået af sin søster. Den kan måske blive hans redning, hvis familien kan finde den dokumentation, der kan sikre ham asyl hos amerikanerne. Hvis ikke, så bliver Ahmad en af mange tusinde, der må formodes at søge drømmen om Europa den næste tid.
Hvorvidt han virkelig vil kunne gennemføre denne rejse, og om han vil lykkes med at komme ind i Europa, er en anden historie.
