Fredag aften trængte politiet ind i en ejendom i Polen i forbindelse med en politiaktion – årsagen har siden rystet lokalsamfundet.

Først blev to personer anholdt.

De formodes at være far og datter på henholdsvis 54 og 20 år. Og efterfølgende blev oplysningerne endnu mere grusomme.

Og lørdag morgen har politiet så meddelt offentligheden, at tre børnelig er blevet fundet i husets kælder, skriver det polske medie Fakt.

Polsk politi har i forbindelse med sagen udsendt følgende udtalelse:

»Under en ransagning af huset blev ligene af to børn fundet. De var begravet i kælderen. Der var ikke fast gulv, men jord, så de kunne graves. Ligene var i forskellige stadier af nedbrydning,« hedder det i udtalelsen, som fortsætter:

»Og lige efter klokken 11 lørdag blev liget af et tredje barn fundet.«

Historien melder ikke noget om, hvad der fik politiet til at trænge ind.

Men den 20-årig kvinde er ifølge lokalmediet sigtet for to drab. Den 54-årige sidder til afhøring og vil også få en, endnu ukendt, sigtelse.

»Vi er alle i chok,« siger en nabo til lokalmediet og beskriver den 54-årige som høflig, vellidt og intelligent.

Naboer fortæller desuden, at der er tale om en større familie. Moren døde for 15 år siden, men sammen med den 54-årige fik de tolv børn.

Politiets undersøgelser fortsætter lørdag.