Finlands præsident, Alexander Stubb, er blevet en ringere politiker og en ringere person.

Sådan lyder det kontante budskab fra Maria Zakharova, der er Ruslands udenrigsministeriums talskvinde, ifølge det russiske nyhedsbureau Tass.

Udmeldingen kommer i kølvandet på Stubbs udtalelse tidligere på ugen, hvor han sagde, at de ukrainske angreb på russisk infrastruktur – herunder de varehuse Ukraine har ramt flere af – er en rimelig militær strategi.

»Det er simpelthen vanvittigt. Det er fornedrelse under pres fra onde kræfter,« lyder det fra talskvinden.

Alexander Stubbs udtalelse har også mødt fordømmelse fra Kremls talsmand, Dmitry Peskov, der kalder Stubbs udtalelse 'overraskende' og et udtryk for, at han blot vil have krigen til at fortsætte.

»Dette fremkalder ingen anden reaktion end overraskelse, da den finske præsident blot et par uger tidligere havde talt om behovet for at normalisere forholdet til Rusland før eller siden,« lød det fra Peskov ifølge Reuters:

»Men nu ser vi, at eskalerende retorik alligevel har sejret.«

Findland blev en del af Nato i 2023 efter Ruslands invasion af Ukraine året før.

Landet har siden været blandt Ukraines nærmeste støtter.