Under Kong Charles' besøg i Det Hvide Hus jokede en munter Donald Trump med at overtage monarkens residens, Buckingham Palace.

Det får det russiske udenrigsministeriums talskvinde, Maria Zakharova, til at bringe grønlandskrisen i spil.

Marija Zakharova joker om, at Donald Trump har fået nye prioriteringer.
Marija Zakharova joker om, at Donald Trump har fået nye prioriteringer. Foto: Pavel Bednyakov/EPA/Ritzau Scanpix

I et radiointerview siger talskvinden ifølge det russiske statsmedie Ria, at præsidentens nyvundne opmærksomhed på Kongens bolig, må få grønlænderes skuldre til at sænke sig.

»Jeg tror, ​​at nogen i Grønland lige åndede lettet op. Grønlands befolkning havde det bare lidt bedre,« jokede Zakharova ifølge mediet.

Donald Trump har gentagne gange og i mere alvorlige vendinger udtalt et kraftigt ønske om at overtage Grønland.

Men Maria Zakharova joker altså om, at landet er røget et hak ned ad præsidentens ønskeliste.