På mindre end to år infiltrerede den i dag 30-årige russer Maria Butina høje lag af det amerikanske republikanske parti og landets magtfulde våbenloge The National Rifle Association, NRA. Butinas eneste våben var sex og en solid dosis kvindelig charme.

I de seneste seks måneder har Maria Butina dog siddet bag tremmer i den amerikanske hovedstad, Washington D.C., anklaget for ulovlig spionvirksomhed. Hun har hidtil nægtet sig skyldig i de anklager, der kan medføre 15 års fængsel. Men i denne uge faldt bomben.

Pludselig har Butina ifølge avisen The New York Times således erklæret sig skyldig, og endnu mere opsigtsvækkende har den russiske 'sex-spion' indvilget i at samarbejde med de amerikanske anklagemyndigheder.

Efter seks måneders fængsel er den russiske agent Maria Butina klar til at samarbejde med de amerikanske anklagemyndigheder.
Efter seks måneders fængsel er den russiske agent Maria Butina klar til at samarbejde med de amerikanske anklagemyndigheder. Foto: Handout . Reuters
Vis mere

Sammen med sin russiske mentor Alexander Torschin, der er en god ven af Ruslands præsident, Vladimir Putin, blev Maria Butina for lidt under to år siden udnævnt til æresmedlem af NRA.

Sammen oprettede de to også deres egen russiske pendant til NRA, 'The Right to Bear Arms'.

Under præsident-valgkampen i 2016 mødte Butina ikke alene den kommende præsident, Donald Trump.

Hun gnubbede også albuer med republikanske ledere som Scott Walker, Bobby Jindal og Rick Santorum, der angiveligt alle faldt for Butinas russiske charme og tilsyneladende ustoppelige entusiasme for amerikanernes grundlovssikrede ret til at bære våben.

I private optagelser har Maria Butina ifølge den amerikanske avis The Washington Post pralet med flere seksuelle affærer i republikanske cirkler.

Derfor er det ikke kun Maria Butinas officielle republikanske kæreste, Mitt Romneys forhenværende kampagneleder Paul Erickson, der nu er nervøs ved udsigten til Maria Butinas kommende vidneudsagn.

Mariia Butina opnåede en høj status i den amerikanske våbenlobby NRA.
Mariia Butina opnåede en høj status i den amerikanske våbenlobby NRA. Foto: STR - AFP
Vis mere

'Enhver mand over 60 år er som blødt ler i mine hænder. Jeg kan få dem til hvad som helst og forme dem, som jeg har lyst.'

Således har Maria Butina ifølge sagens amerikanske anklager, Erik M. Kenerson, skrevet i en e-mail adresseret til en bekendt i Rusland.

Og ingen ved endnu, hvor mange hemmeligheder Maria Butina fik charmeret sig til.

»Jeg tror ikke, at Maria Butina har noget direkte på Trump. Men hun sidder muligvis på en massiv viden, der kan gøre livet utroligt surt og pinligt ikke alene for toppen af den amerikanske våbenloge, men også i hele det republikanske parti.«

Sådan siger den amerikanske tv-vært Chris Matthew i sit program 'Hardball'.

Maria Butina er stor tilhænger af skydevåben. Men hende eget våben som agent var kun charme og sex.
Maria Butina er stor tilhænger af skydevåben. Men hende eget våben som agent var kun charme og sex. Foto: Press Service of Civic Chamber - EPA
Vis mere

Professionelt kaldte Butina sig i 2017 'medlem af Donald Trumps lejr'. Takket være sin åbne personlighed og ikke mindst NRA's og Paul Ericksons mange højtstående kontakte åbnede mange politiske døre sig hurtigt for den russiske agent.

I hjemlandet havde den unge ambitiøse russer fortløbende kontakt med en unavngiven oligark og milliardær, der ifølge den amerikanske anklagemyndighed til gengæld havde nær kontakt til den russiske topledelse og præsident Vladimir Putin.