»Jeg nappede lige for at smage.«

Det fortæller den påståede kannibal Yegor Komarov fra Rusland, da han var på anklagebænken, sigtet for mord.

Det skriver New York Post.

23-årige Yegor Komarov blev arresteret sammen med to andre, da de endte i en bilulykke i det nordlige Rusland.

Her opdagede politiet nemlig et afhugget lig på ulykkesstedet.

Liget faldt ud af bilens bagagerum, da bilen smadrede ind i autoværnet på en motorvej i sidste uge. Det fremgår ifølge New York Post af en rapport fra det russiske nyhedsbureau Tass.

Politiet arresterede tre mænd den aften. To af dem skulle angiveligt have været fulde, mens de dræbte en mand i en garage i Sankt Petersborg.

Det var under flugten fra gerningsstedet, at bilen endte i siden af motorvejen.

Inden da havde den ene, Yegor Komarov, spist af den dræbte.

Yegor Komarov har siden været i retten.

Her blev han spurgt til, om han er klar til at spise menneske igen. Til det svarede han:

»Har du noget?«

I retten skulle han angiveligt også have indrømmet, at han har dræbt og spist en mand i september sidste år.

Ofrene fandt han i en lokal park.