Der har været stort drama i nat mellem Ukraine og Rusland, hvor begge lande har angrebet på den anden side af grænsen.

Ukraine har konkret ramt handelsgiganten Ozon i det sydlige Rusland, hvilket betyder, at man måtte evakuere arbejdere. 

Det skriver flere medier, herunder Kyiv Post. 

»Vores logistikcenter i Republikken Adygea blev angrebet af en drone. Vi evakuerede straks alle medarbejdere, og indtil videre er ingen kommet til skade. Der udbrød brand, og redningstjenesterne er i øjeblikket på stedet,« skrev virksomheden ifølge mediet.

Produkter, der var opbevaret i det beskadigede lager, er blevet fjernet fra virksomhedens webshop, og ordrer, der ikke længere kan leveres, vil blive annulleret, oplyser Ozon.

Både Ozon og en anden russisk handelsgigant, Wildberries, har været mål for ukrainske angreb i Rusland. 

De to giganter udgør en væsentlig del af den russiske økonomi, lyder det i de ukrainske medier. 

Angiveligt står de to firmaer for omkring 8,5 % af Ruslands BNP.