Det er sjældent, at man ser den russiske befolkning udtrykke sig offentligt om deres politiske uenighed.

Men søndag protesterede flere mennesker i den sibiriske by Tomsk mod et nyt forbud, der blokerer adgangen for russere til den populære spilplatform Roblox. 

Det skriver Reuters. 

Forbuddet mod Roblox skete i starten af december, da den russiske medieregulator mente, at Roblox var fyldt med upassende indhold, som kunne have negativ indflydelse på børn. 

Og det udløste en ellers sjælden protest. 

Billeder fra protesten viser en række mennesker, der står i sneen, som holder skilte i protest mod forbuddet. 

Ifølge Reuters står der blandt andet skrevet på skiltene: 'Hænderne væk fra Roblox' og 'Roblox er offer for det digitale jerntæppe'.

Den russiske medieregulator, Roskomnadzor, kunne 3. december oplyse, at han havde blokeret russernes adgang til Roblox. 

Foto: Anton Isakov/Reuters/Ritzau Scanpix

Ifølge BBC har den russiske medieregulator fundet det udfordrende at regulere spillet, da spillerne har mulighed for at oprette og dele egne spil på platformen. 

Den manglende regulering kan ifølge Roskomnadzo føre til seksuel chikane af børn og deling af intime billeder på platformen. 

Selvom Rusland er glad for censur, er det dog ikke det første land i verden, der har forbudt spillet. Tyrkiet har også i frygt for børns sikkerhed valgt at forbyde spillet. 

Roblox er en international spilplatform, som har mange millioner af spillere dagligt. 

Platformen har gennem tiden oplevet kritik og problemer med upassende indhold.