Hvis man læser mellem linjerne i de udmeldinger, som højtstående russere den seneste tid er kommet med, så 'er man på spanden' og står over for et stort dilemma.
Et dilemma, som i værste fald – for dem – kan ende i en »fiasko«, der kan blive et meget stort tab for Vladimir Putin.
Sådan lyder det fra Claus Mathiesen, lektor på Forsvarsakademiet og tidligere forsvarsattaché i Ukraine, når han ser på det, der for tiden sker i den ukrainske region Kherson.
For at forstå, hvad der er ved at ske – og den potentielle betydning af det – skal vi først lige hurtigt tilbage til 29. august, hvor de ukrainske styrker indledte en længe varslet og længe forberedt modoffensiv i netop det område.
Den første tid var der meldinger om ukrainske succeser – men for omkring en til to uger siden ændrede noget sig.
»Der oplyste ukrainerne, at man gerne ville have, at der ikke kom så meget på de sociale medier om, hvad der faktisk foregik dernede,« forklarer Claus Mathiesen:
»Det kan man umiddelbart tilskrive et ønske om, at de gerne vil opretholde det, man kan kalde operationssikkerhed. Det vil sige, at man forsøger at gøre det så svært som muligt – både for modstanderen og for så vidt også for omverdenen – at følge med i, hvad der helt præcist sker.«
Det gør det selvfølgelig sværere at udtale sig om, hvordan situationen ser ud, da det ikke er mange detaljer, der er sluppet ud.
I hvert fald fra ukrainsk side.
Omvendt ser det ud fra russisk side:
»Man kan sige, at den russiske reaktion i hvert fald tyder på, at ukrainerne fortsat har succes med deres offensiv, og at den længe varslede tilbageerobring af Kherson kan være nært forestående,« siger militæranalytikeren og tilføjer:
»Og det kan vi konstatere primært ud fra to ting.«
Den første er, at Vladimir Saldo – som russerne har indsat på posten som overhoved i den besatte Kherson-region – forleden annoncerede en gradvis evakuering af civile fra fire byer ved Dnepr-floden og fra Kherson. En evakuering, der siden er begyndt.
Det kan ifølge Claus Mathiesen tyde på, at området er inden for rækkevidde af ukrainsk artilleri.
Den anden ting er, at den russiske general Sergej Surovikin, der forleden blev forfremmet til militær kommandør for indsatsen i Ukraine, tirsdag indrømmede, at situationen i Kherson »ikke var let«:
»Yderligere handlinger og planer vedrørende byen Kherson vil afhænge af udviklingen af den militærtaktiske situation, som ikke er let. Vi vil handle bevidst, rettidigt, uden at udelukke vanskelige beslutninger,« sagde han i et tv-interview.
»I virkeligheden sagde han i – hvad skal man kalde det – bureaukratiske, militære vendinger, at de var på spanden,« forklarer Claus Mathiesen:
»Det lyder jo, som om man også militært er ved at forberede sig på, at Kherson måske skal opgives af russerne.«
Hvis – og det er et hvis – det ender med, at ukrainerne får succes med deres modoffensiv, skal de russiske styrker forsøge at komme væk ved at komme over Dnepr-floden mod syd.
»Og det er ikke uproblematisk, fordi ukrainerne som et led i deres forberedelser til offensiven har forsøgt at ødelægge så mange overgange, som broer, som muligt. Dem har russerne så skullet erstatte med færgeforbindelser og andet, som selvfølgelig ikke er nær så sikre eller nær så hurtige.«
Det giver russerne en »stor udfordring«:
»Det er et spørgsmål fra russerne om, hvor længe man tør holde vejret, inden man begynder (at trække sig over floden, red.). For det vil tage noget tid. Og hvis ikke de vil risikere, at deres styrker i Kherson pludselig er omringet og må overgive sig, så skal man i virkeligheden til at begynde at trække sig ud, hvis man vil, at det skal foregå bare nogenlunde ordentligt i tilpas god tid.«
Russerne står derfor over for et muligt dilemma.
At blive i byen – eller trække sig ud:
»Det lå også lidt i udtalelserne fra Surovikin. At de er ikke meget for det, men at de kan blive nødt til at lave det, der hedder en strategisk tilbagetrækning. At man trækker sig tilbage med henblik på – naturligvis – at angribe tilbage på et senere tidspunkt.«
»Overordnet set er det selvfølgelig en problematisk ting for russerne. Det vil være en fiasko,« forklarer militæreksperten.
Hvis russerne mister byen Kherson, der er regionshovedstad i regionen Kherson, vil de stå i den situation, at de ikke har kontrol over regionshovedstæderne i to af de regioner, de – ifølge Kreml – har annekteret. Den anden er Zaporizjzja.
»Og det vil selvfølgelig også vanskeliggøre den fortsatte civile administration, som russerne forsøger at få til at fungere på en eller anden måde i de her områder, som de officielt har erklæret russiske,« siger Claus Mathiesen.
Hvis russerne ender med at måtte trække sig fra Kherson, kan det føre til kritik internt i hjemlandet. Særligt fra den fløj, der ønsker at gå endnu hårdere ind i krigen i Ukraine.
Samtidig vil det også være et markant tab for den russiske præsident, Vladimir Putin:
»Det vil være et meget stort tab. Om det er det tab, der definitivt skubber taburetten væk under ham, er svært at sige, men det kunne godt være på det tidspunkt – hvis det ser ud til at gå den vej – at man skulle genoplive ideen om at finde en eller anden forhandlingsløsning,« forklarer Claus Mathiesen:
»Men den bliver formentlig så næppe meget til russisk fordel, fordi vi har hele tiden spået, at forhandlinger først ville komme på tale, når en af parterne blev så presset, at man ikke kunne se anden udvej. Så længe det stadig står nogenlunde lige, bliver der ikke nogen forhandling, og det er situationen lige nu.«
Han tilføjer:
»Men hvis ukrainerne formår at presse russerne meget yderligere, så er det nok der, man skulle til at tale med russerne om at finde en eller anden fornuftig model til at få krigen standset. Hvad den så kan være, det må vise sig.«
