En russisk statsborger er anholdt efter et muligt brud på regler, der siger, at russere ikke må flyve med droner.

Anholdelsen skete torsdag aften.

Det skriver Bergensavisen.

Lørdag varetægtsfængsles han.

»Han er anholdt for at flyve med drone på norsk territorium,« siger informationsdirektør for Politiets Sikkerhedstjeneste i Norge, Martin Bernsen og fortsætter.

»Han er blevet anholdt af politiet efter anmodning fra Politiets Sikkerhedstjeneste.«

Informationsdirektøren ønsker ikke at kommentere, hvorvidt anholdelsen har noget at gøre med den seneste uges droneobservationer i området omkring Bergen.

»Det er for tidligt at snakke om detaljerne om, hvad denne person har gjort. Sagen skal efterforskes. Jeg kan ikke sige noget om, hvordan vi kom frem til, at han har fløjet med drone.«