Ruslands udenrigsminister: Afviser øjeblikkelig våbenhvile i Ukraine
Det er første gang siden februar, at parterne mødes.

Det er første gang siden februar, at parterne mødes.

Adskillige gange har de gjort forsøget.
Tirsdag satte repræsentanter for Ukraine og Rusland sig endnu engang ved forhandlingsbordet, denne gang i Abu Dhabi med USA som mægler.
Det er første gang siden februar, at parterne mødes for at forhandle om en afslutning på krigen i Ukraine.
Rusland er dog ikke klar til at acceptere en øjeblikkelig våbenhvile, før landet ved, hvad der skal ske bagefter.
Det sagde Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, tirsdag ifølge Reuters.
Ifølge Lavrov bør parterne først drøfte Europas fremtidige sikkerhedsarkitektur, før en våbenhvile kan komme på tale.

Tirsdag eftermiddag oplyste den ukrainske regering, at dagens forhandlinger var afsluttet. De fortsætter onsdag, og det er fortsat uklart, om parterne har nærmet sig hinanden.
Samtidig er Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, på besøg i København, hvor han blandt andet mødes med statsminister Mette Frederiksen (S) og en række nordiske stats- og regeringschefer.