På få år er Ruslands militærbudget eksploderet. Og næste år ser det ud til at slå ny rekord.
Men ikke alt er rosenrødt for den russiske præsident, Vladimir Putin.
1000 milliarder kroner.
Det enorme beløb forventes det, at Rusland vil bruge på militære eller beslægtede udgifter det kommende år.
Det er ifølge mediet United24 en stigning på 295 procent sammenlignet med 2021, som er året inden, Rusland indledte den fulde invasion af nabolandet Ukraine.
Og budgettet er steget stødt hvert år siden krigens udbrud.
Det opsigtsvækkende budget til Ruslands militær er også blevet delt af Kyrylo Sjevsjenko, tidligere chef for Ukraines Nationalbank.
Han er gået på X, hvor han beskriver, at Vladimir Putin i det kommende år kommer til at bruge hele 38 procent af sine udgifter på militærrelaterede sager.
Samtidig kan Sjevsjenko beskrive, at Ruslands udgifter til militær ikke har været så høje i mange år.
Faktisk skal man helt tilbage til tiden under Sovjetunionen, før man finder lignende eller større udgifter til forsvar og militær.
Den enorme stigning på bare få år skyldes naturligvis krigen i Ukraine.
Den skulle oprindeligt have varet få dage eller uger, men er nu på vej ind i sit femte år.
Og det kan efterhånden mærkes i Rusland, skriver den tidligere ukrainske nationalbankchef. Hans påstand bakkes op af en række medier.
Blandt andet kan den amerikanske avis Washington Post beskrive, hvordan amerikanske sanktioner på Ruslands to store olie- og gasselskaber Rosneft og Lukoil ser ud til at få indtægterne til at falde med hele 49 procent i december.
Det skyldes blandt andet, at man fra russisk side er nødsaget til at sælge råolie med en stigende grad af rabat.
Men det er ikke eneste problem for Rusland.
Krigen og de svindende indtægter på eksport af olie- og gas har for alvor fået Vladimir Putin til at grave dybt.
De russiske reserver af eksempelvis guld er man begyndt at sælge ud af, ligesom man også tærer på sine andre monetære beholdninger.
Samtidig bærer den russiske befolkning en større og større andel af byrden for Putins krig.
Momsen i Rusland bliver således sat op 1. januar 2026 fra 20 procent til 22 procent.
Desuden har Ukraine gennem efterhånden mange måneder haft succes med at ramme olieraffinaderier flere steder i Rusland. Og køer til udsolgte benzinstandere på tankstationer har længe været et normalt syn – selv helt inde omkring Moskva.
Den stigende utilfredshed med leveomkostningerne for den enkelte russer er efterhånden også til at få øje på.
Da Vladimir Putin for nylig afholdt sit årlige pressemøde i Kreml, var en lang række af spørgsmålene angående den russiske økonomi, samt hvordan almindelige menneskers hverdag er dybt berørt.
Et presset og dybt militariseret Rusland er dog ikke nødvendigvis en god nyhed for Ukraine, Vesten eller Nato.
Det blev slået fast i en analyse fra den britiske tænketank Royal United Services Institute for nyligt.