Ruslands ambassadør til Tyrkiet, Andrey Karlov, er blevet skudt og dræbt i Ankara. Det skriver flere internationale nyhedsbureauer.

Billedet her over stammer fra galleriet. Gerningsmanden, som skal være manden på billedet, skal have råbt 'Hævn for Aleppo' efter attentatet. Det viser en video af øjeblikket, som BT har set, men ikke vil viderebringe.

Det russiske udenrigsministerium bekræfter officielt, at ambassadøren er blevet ramt af skud. Og det samme melder tyrkisk stats-tv. Han blev efter skudepisoden hastet på hospitalet i kritisk tilstand, men Andrey Karlovs liv stod ikke til at redde

Gerningsmanden i angrebet skal være blevet dræbt af tyrkisk politi. Det skriver AP.

Nyhedsbureauet Reuters har talt med tyrkiske sikkerhedskilder, der fortæller, at gerningsmanden var en 22-årige politimand, som arbejdede i Ankara. Han var angiveligt ikke på arbejde, da han valgte at skyde ambassadøren.

Der er begyndt at dukke billeder op på sociale medier, hvor man angiveligt kan se flere personer ligge på jorden i et kunstgalleri. Det er blandt dem, den russiske ambassadør skal være. På billedet ser man også en jakkesæt-klædt person med en pistol i hånden.

Om det en gerningsmand, vides ikke.

Hvad årsagen til skudepisoden er, vides endnu ikke, men den fandt sted til en udstilling med navnet 'Russia as seen by Turks', hvor ambassadøren holdt åbningstale.

Han skal ifølge BBC være blevet skudt, da han var i gang med talen. Herunder ses et billede fra lige før Andrey Karlov blev skudt.

Det fremgår ikke hvor mange personer, der skal være såret.

Spændingerne mellem netop Rusland og Tyrkiet har gennem længere tid været anspændt.

Sidste år skød Tyrkiet et russisk fly ned. Og det udløste en større konflikt mellem de to lande. De blev bedre tidligere på året, da Ruslands præsident Vladimir Putin og Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan holdt et forsoningsmøde.

Ruslands ambassadør skudt i Ankara.
Ruslands ambassadør skudt i Ankara. Foto: UMIT BEKTAS
Vis mere