Vestlige soldater i Ukraine vil være "legitime militære mål".

Sådan lyder det torsdag igen fra Ruslands udenrigsministerium, der for første gang reagerer på et møde tirsdag blandt koalitionen af villige lande.

Efter mødet blandt de 35 lande blev der udsendt en erklæring om, at der efter en våbenhvile skal dannes en "multinational styrke for Ukraine".

- De nye militaristiske udmeldinger fra koalitionen af villige og regimet i Kyiv danner en sand krigens akse, skriver det russiske ministerium.