Våbnet er angiveligt kun blevet brugt tre gange under Ruslands fulde krig mod Ukraine. Sidste gang, det skete, var for få dage siden over Kyiv.

Men hvad er det for et mareridtsvåben, som Putin kun tyer til, når Rusland er allermest presset? Det kan du få et indblik i her.

Navnet er 'Oreshnik'.

Og det er et såkaldt ballistisk mellemdistancemissil, der kan flyve hypersonisk – med en hastighed på over Mach 10, hvilket betyder mere end 12.000 km/t.

Det kan samtidig bære på en enorm sprængstofmængde – ikke mindst potentielt atomsprænghoveder.

Det er ekstra specialiseret ved, at det enkelte missil bærer på flere forskellige våben, så effekten af et Oreshnik-nedslag ligner flere på hinanden følgende angreb. 

Nærmest som en salve fra en semiautomatisk riffel, som man kan se herunder.

Ødelæggelserne fra et Oreshnik-angreb er potentielt voldsomme.

Det kunne man første gang konstatere i Ukraine, da storbyen Dnipro blev ramt af mareridtsvåbnet 21. november 2024.

Selvom det senere blev påvist, at der formentlig ikke var reelle sprænghoveder på missilet, da det for første gang med succes blev affyret mod ukrainsk jord, så forårsagede nedslagene alligevel betydelig skade på en ukrainsk rumfart- og forsvarsfabrikant.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, da han tilbage i 2024 første gang kunne berette om brugen af det frygtede Oreshnik-missil mod Ukraine.
Den russiske præsident, Vladimir Putin, da han tilbage i 2024 første gang kunne berette om brugen af det frygtede Oreshnik-missil mod Ukraine. Gavriil Grigorov/EPA/Ritzau Scanpix

Allerede dagen inden angrebet havde USA advaret Ukraine om, at noget stort var under opsejling.

Det giver på mange måder mindelser om det, der skete i Kyiv i weekenden.

Her havde der også lydt advarsler til Ukraine, hvor blandt andet USA havde opfordret statsborgere til at forlade Kyiv.

24. maj regnede droner og missiler ned over den ukrainske hovedstad. Over 100 personer kom til skade, mindst fire blev dræbt.

Røgen står op fra en af de bygninger, som 24. maj 2026 blev ramt af et russisk angreb.
Røgen står op fra en af de bygninger, som 24. maj 2026 blev ramt af et russisk angreb. Thomas Peter/Reuters/Ritzau Scanpix

Og her kunne de russiske myndigheder siden bekræfte, at et Oreshnik-missil var blevet brugt i angrebet, der ramte flere steder i den ukrainske hovedstad.

De berørte områder i angrebet tæller blandt andet et museum, et operahus, en skole og en boligblok.

Hvad der blev ramt af Oreshnik-missilet – hvis noget – står ikke klart. Men ødelæggelserne er voldsomme flere steder, kan man se op billeder fra storbyen.

Spørgsmålet er nu, om det er slut med de voldsomme angreb med blandt andet mareridtsvåbnet Oreshnik.

Et marked i Kyiv blev ramt af det russiske angreb. Her ser man en mand gå igennem ruinerne dagen efter, 25. maj 2026.
Et marked i Kyiv blev ramt af det russiske angreb. Her ser man en mand gå igennem ruinerne dagen efter, 25. maj 2026. Alina Smutko/Reuters/Ritzau Scanpix

Ruslands angreb på den ukrainske hovedstad kom umiddelbart som et svar på, at Ukraine havde ramt den russiske by Belgorod, der ligger i en provins, som grænser op til Ukraine.

Samt et angreb på byen Starobilsk i den besatte ukrainske region Luhansk. Her omkom mindst 21 personer, da en sovesal ifølge russiske myndigheder blev ramt.

Ukraine har benægtet, at man går efter civile mål – som man anklager sin russiske modstander for – men derimod slået fast, at deres angreb var rettet mod en russisk droneenhed i byen.

Uanset hvem der har ret, så stod svaret lysende klart i weekenden, da Rusland indledte sine voldsomme angreb på Kyiv – ikke mindst med Oreshnik-missilet.

Folk flygter fra en bygning i flammer, efter den var blevet ramt af et af de mange russiske angreb på Kyiv 24. maj 2026.
Folk flygter fra en bygning i flammer, efter den var blevet ramt af et af de mange russiske angreb på Kyiv 24. maj 2026. Thomas Peter/Reuters/Ritzau Scanpix

Rusland har lovet, at weekendens angreb ikke bliver det eneste på den ukrainske hovedstad, hvor man har opfordret udenlandske statsborgere til at forlade byen.