Hvis du synes, det er koldt herhjemme i Danmark, så vil du ikke ønske dig at være i Ukraine. I løbet af januar har temperaturen ofte sneget sig under -20 grader.

Læg så oveni, at Rusland systematisk har bombet ukrainsk infrastruktur, så mange ukrainere står uden varme. En ekspert kalder det 'umenneskeligt'.

Hvis man har fulgt nyhedsstrømmen angående Ukraine i løbet af årets første måned, så er det formentlig ikke gået ens næse forbi, at Rusland igen og igen har bombet nabolandet hårdt.

Mennesker har mistet livet og er blevet såret i de utallige russiske angreb.

Men ikke nok med det. Rusland har også fortsat sin kampagne med at ramme kritisk ukrainsk infrastruktur.

Det har resulteret i, at tusindvis af ukrainere ikke har varme i deres hjem, mens ekstrem kulde hærger udenfor.

En ældre ukrainsk kvinde forsøger at holde varmen ved hjælp af store mængder tøj samt en varmelampe efter russiske angreb på Ukraines infrastruktur har lammet varmeproduktionen i store dele af landet.
En ældre ukrainsk kvinde forsøger at holde varmen ved hjælp af store mængder tøj samt en varmelampe efter russiske angreb på Ukraines infrastruktur har lammet varmeproduktionen i store dele af landet. Ivan Samoilov/AFP/Ritzau Scanpix

»Rusland har fortsat de angreb på ukrainsk infrastruktur, som de allerede indledte ved krigens begyndelse,« siger Ruslandekspert og seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Flemming Splidsboel til B.T.

»Og det ser nærmest ud til, at Rusland har skruet op for deres angreb på den ukrainske infrastruktur,« uddyber han.

Den danske eksperts formodning om, at Rusland har skruet op for sine angreb, er ikke taget ud af den blå luft.

Ifølge det ukrainske forsvarsministerium var januar 2026 den måned under krigen, hvor Rusland brugte flest af de såkaldte styrede luftbomber.

This photograph shows the explosion after a drone strike at an undisclosed location in eastern Ukraine on January 28, 2026, amid the Russian invasion of Ukraine. (Photo by AFP) En eksplosion i det østlige Ukraine efter nok et russisk angreb.
This photograph shows the explosion after a drone strike at an undisclosed location in eastern Ukraine on January 28, 2026, amid the Russian invasion of Ukraine. (Photo by AFP) En eksplosion i det østlige Ukraine efter nok et russisk angreb. AFP/Ritzau Scanpix

Dem affyrede russerne 5.700 af i januar.

Og de angreb står ikke alene.

I løbet af årets første måned udførte Rusland hele 113.000 granatangreb på Ukraine.

Tanken fra russisk side har hele tiden været, at man ved at lægge kritisk infrastruktur som varme og vand ned kunne presse Ukraine – og ikke mindst den ukrainske befolkning – til overgivelse.

Ansatte i gang med reparationer på et kraftværk nær Kyiv efter endnu et russisk angreb.
Ansatte i gang med reparationer på et kraftværk nær Kyiv efter endnu et russisk angreb. Roman Pilipey/AFP/Ritzau Scanpix

Om lidt går vi ind i krigens femte år.

Og så vidt har den russiske strategi ikke lykkedes.

»Det er hårdt, brutalt og umenneskeligt, når Rusland på den måde rammer den ukrainske civilbefolkning. Men det virker ikke til, at ukrainerne knækker af det. Snarere tværtimod,« siger Flemming Splidsboel.

»Ukrainerne klarer sig igennem det. Som de har gjort de andre vintre. Det kan være, at nogle ikke lige kommer på arbejde dagen efter et stort angreb. Men det indretter sig efter de her angreb,« uddyber han.