»Det er fuldstændig absurd, at USA og Ukraine fortsætter med at forhandle ude af sync med Rusland.«

Sådan lyder det fra Anna Libak, der er udlandsredaktør på Weekendavisen, om aftenens møde mellem USAs præsident, Donald Trump, og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, klokken 19 dansk tid i Florida. 

Hun tør derfor godt garantere, at de tre parter ikke lander en fredsaftale i denne omgang. 

Det skyldes, at Ukraines 20-punkts-fredsplan indebærer, at de skal have en sikkerhedsgaranti, hvis Rusland angriber igen.

»Jeg vurderer, at et delmål for Vladimir Putin er at vriste Ukraine ud af favnen på Europa og gøre det til en russisk vasalstat (En stat, der formelt er selvstændig, men i praksis er underordnet en anden stat, red.). Hvis de går med på ukrainernes fredsplan, vil de tværtimod være stillet værre end før krigen,« siger udlandsredaktøren.

Anna Libak, der selv har boet i Rusland, vurderer, at det eneste scenarie, hvor Putin midlertidigt vil acceptere, at Ukraine får stillet en sikkerhedsgaranti, vil være, hvis Rusland er presset i bund.

Anna Libak er udlandsredaktør på Weekendavisen med et stort kendskab til Rusland. 
Anna Libak er udlandsredaktør på Weekendavisen med et stort kendskab til Rusland.  Foto: Tobias Kobborg

Men selvom de formentlig ikke opnår fred i aften, tjener mødet ifølge Anna Libak alligevel flere gode formål for Trump og Zelenskyj. 

»Trump får igen lov at dominere dagsordenen igen, så han kan abstrahere fra blandt andet Epstein-sagen, mens han fortsat viser, at han gerne vil lave fred i Ukraine,« siger hun og fortsætter:  

»Samtidig har Ukraine brug for verserende forhandlinger, fordi de er i gang med at bombe den russiske energiinfrastruktur, og den dag Rusland er pressede nok til at indgå fred, skal Ukraine have en fredsplan klar, som Donald Trump vil gå med til.«

Rusland er dog langt fra at være pressede.

Den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov har senest søndag kaldt potentielle europæiske soldater på ukrainsk jord for et legitimt mål.

Samtidig er Rusland i gang med rekruttere en masse indere, som skal opretholde den russiske militærindustri, så samfundet ikke falder sammen. Her har Rusland kunnet tilbyde inderne en højere løn end Ukraine. 

»Manglen på arbejdskraft er Rusland og Ukraines største problem, så hvis europæerne virkelig skal hjælpe Ukraine, skal de hjælpe dem med at købe udenlandsk arbejdskraft, siger Anna Libak og fortsætter:

»Hvis Rusland kan bruge så mange penge på det område, tyder intet på, at de er ved at overgive sig. Tværtimod er den tidsmæssige fordel på deres side, hvis det lykkes for dem at rekruttere mindst 100.000 indere.«