Rusland vil fortsætte bombardement af Ukraines hovedstad, Kyiv, og advarer derfor udenlandske statsborgere mod at opholde sig i byen.

Sådan lyder det lørdag fra Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, skriver Reuters.

- Det russiske udenrigsministerium advarer endnu en gang udenlandske statsborgere, herunder diplomater, mod at opholde sig i Ukraine, siger Lavrov ifølge Reuters.

Desuden advarer ministeriet også mod at indrejse til landet, da angrebene ikke blot vil være forbeholdt til den ukrainske hovedstad.

Ifølge Reuters fortsætter angrebene som en modreaktion på såkaldte terrorhandlinger fra ukrainske tropper.

- Ansvaret for eventuelle negative konsekvenser ligger fuldt ud hos dem, der ignorerer denne advarsel, siger ministeriet ifølge Reuters.

Tre broer, der krydser Dneprfloden, lukkede helt eller delvist i Kyiv fredag efter russiske droneangreb.

RITZAU