Rusland advarer om tiltag mod Finland: 'Reel trussel'
Finland har besluttet at ophæve forbuddet mod atomvåben i landet, og det falder ikke i god jord i Rusland.

Finland har besluttet at ophæve forbuddet mod atomvåben i landet, og det falder ikke i god jord i Rusland.

Finland har for nylig besluttet at ophæve sit totale forbud mod atomvåben på finsk jord.
Og det falder ikke i god jord i Rusland, skriver det finske medie Iltalehti.
Mandag tordnede det russiske udenrigsministerium mod sin finske NATO-nabo.
»Denne beslutning udgør en reel trussel mod Ruslands nationale sikkerhed. Det kræver yderligere politiske og militærtekniske modforanstaltninger fra Rusland for at forebygge det,« siger Maria Zakharova, som er det russiske udenrigsministeriums talskvinde, til det russiske nyhedsbureau Interfax ifølge Iltalehti.
Siden 1980erne har det været ulovligt at importere, producere, besidde eller detonere atomvåben i Finland.
Men nu er det blevet lovligt at transportere, levere eller opbevare atomvåben på finsk territorium.
Fra russisk side beskrives lovændringen som »fuldstændig unødvendig og provokerende«.
Zakharova påpeger, at finske ledere tidligere har udtalt, at der ikke er nogen direkte militær trussel mod Finland fra Rusland side.
At finnerne nu ændrer loven beviser, at de handler i ond tro, hævder hun.
Finland understreget, at lovændringen sker for at tilpasse sig NATOs afskrækkelsesstrategi. De har i øjeblikket ikke konkrete planer om permanent at opstille atomvåben på finsk jord, lyder det.