Rusland advarer om storangreb mod Kyiv
Rusland varsler voldsomme konsekvenser, hvis Ukraine ikke respekterer våbenhvilen 9. maj.

Rusland varsler voldsomme konsekvenser, hvis Ukraine ikke respekterer våbenhvilen 9. maj.

Diplomater bliver opfordret til at forlade byen, og man risikerer at blive ramt af et decideret masseangreb.
Sådan lyder den urovækkende advarsel til Ukraine forud for Ruslands store fejringsdag 9. maj.
Fejringsdagen, der sker på årsdagen for sejren over Nazityskland i anden verdenskrig, er en national fejringsdag i Rusland.
I den anledning har Putin erklæret en to dage lang våbenhvile, der skal gælde fredag og lørdag – ottende og niende maj.
Mandag afviste den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, først ideen om en våbenhvile i forbindelse med den russiske markering som 'useriøs'.
Senere på aftenen mandag annoncerer den ukrainske præsident dog en våbenhvile, der startede natten mellem 5. og 6. maj.
Det skriver han i et opslag på X.
'Vi mener, at menneskeliv er langt mere værdifulde end enhver form for »fejring« af en årsdag. I den forbindelse annoncerer vi en våbenhvile, der træder i kraft kl. 00.00 natten mellem den 5. og 6. maj,' skrev han.
Og bliver det ikke honoreret, varsler Putin altså voldsomme konsekvenser.
»Ruslands udenrigsministerium meddelte onsdag, at det havde advaret diplomater om øjeblikkeligt at evakuere personale fra Kyiv i tilfælde af et masseangreb fra Moskva som reaktion på ethvert forsøg fra Ukraine på at forstyrre Ruslands fejring af Sejrsdagen den 9. maj,« udtalte Kremls talskvinde Maria Zakharova i en video lagt ud på Telegram, skriver Reuters.
B.T.s udlandsredaktør har tidligere talt om store risici for Putin, i forbindelse med fejringen 9. maj.