Rubio med opsigtsvækkende udtalelse: 'Iran er tydeligvis ikke klar'
USA's udenrigsminister hævder, at USA har overholdt sin del af våbenhvileaftalen med Iran trods angreb.

USA's udenrigsminister hævder, at USA har overholdt sin del af våbenhvileaftalen med Iran trods angreb.

Iran er tydeligvis ikke klar til at indgå en aftale med USA - i hvert fald ikke en aftale, som landet vil overholde.
Det siger USA's udenrigsminister, Marco Rubio, på et pressemøde i Manila, hvor han deltager i et møde i forummet Asean, skriver nyhedsbureauet Reuters.
USA og Iran indgik i juni en våbenhvileaftale, som skulle danne grundlag for forhandlinger om en varig fred i Mellemøsten.
Men den seneste tid har både USA og Iran udført angreb i regionen. De iranske angreb har været rettet mod lande - herunder Jordan - hvor USA har udstationeret soldater.
Rubio hævder på pressemødet, at USA har overholdt sin del af våbenhvileaftalen med Iran, skriver Reuters.
RITZAU