På videoen kravler de rundt på fliserne.

En, to, tre, fire, fem, seks, syv, otte, ni, ti er der af dem. Mindst.

For det ifølge norsk TV2 har det store julemarked midt i Oslo, Jul i Vinterland, et stort problem – med rotter.

Og det er ikke mindst blevet synligt med en video, som er blevet optaget af ansat hos den norske tv-station, hvor man se skadedyrene kravle rundt mellem juletræer og boder.

Den er optaget om natten, hvor julemarkedet har lukket.

Men herfra peger man i en helt anden retning.

»Udfordringen er ikke bare for Jul i Vinterland,« lyder det fra arrangøren Aasmund Lund:

»Det er hele året, og det er tydeligt, at Oslo Kommune ikke prioriterer det eller gør nok for at håndtere det.«

Senest har den norske udgave af Fødevarestyrelsen, Mattilsynet, været på besøg på julemarkedet, hvor man har konstateret, at der ikke er spor efter rotter på spisestederne.

Men man vil nu myndighedernes side indgå i en dialog med Jul i Vinterland for at komme problemerne til livs.