Republikaneren Mitt Romney melder ud, at han planlægger at stemme for at dømme Donald Trump i rigsretssagen mod den amerikanske præsident.

Udmeldingen er noget af en 'bombe' fra den tidligere præsidentkandidat, der altså ligesom Donald Trump tilhører den republikanske fløj.

Det skriver amerikanske medier.

»Præsidenten er skyld i et frastødende misbrug af tilliden til offentligheden,« har Romney netop sagt på talerstolen under den seneste dag af Trumps rigsretssag.

Herefter fortsatte Romney:

»At korrumpere et valg for at holde sig i embedet er måske den mest destruktive overtrædelse af et offentlige embede, som jeg kan forestille mig«.

Mitt Romney kæmpede selv om præsidentembedet i 2012.

Her tabte han dog valget til Barack Obama, der kunne tage sin anden præsidentperiode.

Opdateres...