Fra 7. januar 2026 skal turister betale to euro for at besøge Trevifontænen i Rom.
Det skriver hollandske Nieuwsblad med henvisning til italienske medier.
Beslutningen er en del af byens omfattende indsats for at håndtere det massive turistpres på det verdensberømte monument.
Myndighederne har allerede besluttet at begrænse antallet af personer ved springvandet til maksimalt 400 ad gangen for at forbedre oplevelsen og beskytte monumentet.
Romerne slipper dog for den nye afgift og vil fortsat have gratis adgang til fontænen gennem en separat kø. Der etableres således to forskellige køsystemer – et for betalende turister og et for byens egne borgere.
Trevifontænen er et af Roms absolut mest besøgte attraktioner og tiltrak omkring 5,3 millioner besøgende alene i årets første seks måneder.
Med den nye entré forventes Rom at generere op til 20 millioner euro i yderligere indtægter, skriver Nieuwsblad.

