Det var et af de mere følelsesprægede indslag under Donald Trumps 'State of the Union'-tale natten til onsdag.
Fra talerstolen fik den amerikanske præsident tårerne til at presse sig frem hos flere af de fremmødte.
Specielt kvinden i centrum for hele øjeblikket, Charlie Kirks enke, Erika Kirk.
Blandt en række prominente gæster i salen til Trumps tale var hun en af dem, folk havde ventet med størst spænding på.
For det var bare sidste år, Charlie Kirk blev skudt og dræbt ved et arrangement på et universitet i Utah.
Siden er Erika Kirks trådt frem som et af de helt store navne på den konservative stjernehimmel i USA.

»Sidste år blev Charlie myrdet og gjort til martyr. Hans vidunderlige hustru, Erika, er med os i aften. Vær venlig at rejse dig op, Erika,« sagde Trump.
Det var en tydelig rørt Erika Kirk, som derpå rejste sig op og modtog klapsalver fra store dele af de fremmødte i Repræsentanternes Hus.
Trump havde derpå et budskab, mens kameraerne hvilede på den dybt berørte enke:
»Vi må vise, at vi er en nation under Gud, og vi afviser al slags kriminalitet.«

I den årlige tale til nationen, som præsidenten holder for Kongressen, gør han status over landets tilstand og præsenterer sine politiske prioriteter for det kommende år.
Trumps tale, der begyndte omkring klokken 03.10 dansk tid, varede indtil omkring klokken 05.00.
Du kan læse mere om, hvad han sagde i talen, i vores liveblog, som du kan finde lige HER.

