Ecstasy-piller med USAs præsident, Donald Trumps, hoved på er begyndt at dukke op flere steder i nattelivet. 

Og nu slår Trimbos Institute rød alarm. Instituttet er et forskningscentret for narkotika og afhængighed med base i Utrecht.

Det skriver Politico.

Pillerne findes ifølge forskningscentret i forskellige farver, skal ligne Donald Trumps hoved og er stemplet med ordene 'Trump' og 'NL'

De skulle indeholder en meget høj mængde af et stof kaldet PMMA, der minder meget om MDMA.

Indtagelse af pillen kan derfor føre til »overophedning med potentielt fatale konsekvenser«, hvor man efter indtagelse kan opleve kvalme, øget hjertefrekvens, kramper og en ekstremt forhøjet kropstemperatur.

Effekten indtræder dog senere, og den stimulerende effekt er ofte fraværende. Dette øger risikoen for overdosis.

En talsperson har dog fortalt til nyhedsbureauet AP, at der indtil videre ikke har været rapporterede tilfælde af død eller alvorlig sygdom efter indtagelse af pillen.

Donald Trump har ikke selv kommenteret på fænomenet.