Den 18-årig Renia Spiegels liv sluttede brat og tragisk i 1942. Hun efterlod sig en dagbog, som blev gemt i en bankboks og forblev ulæst. Indtil nu.
Renia Spiegels søsters barnebarn har nemlig valgt at udgive dagbogen som en bog, skriver CNN.
Dagbogen på knap 700 sider tog sin begyndelse i 1939.
På det tidspunkt var Polen, hvor Renia Speigel var fra, besat af Tyskland, og dagbogen indeholder sågar beskrivelser af bombningerne og flere jødiske familiers forsvinden. Renia og hendes søster Elizabeth blev skilt fra deres mor, som opholdt sig i Tyskland, da de første ord i dagbogen blev skrevet.
Skriverierme fortsatte tre år frem til i 1942, da Renia Spiegel var i et forhold med Zygmunt Schwarzer. Desværre varede lykken ikke for parret, da Renia Spiegel blev skudt af nazister samme år, mens hun gemte sig på loftet.
Umiddelbart inden havde Renia Spiegel formået at give dagbogen videre til sin kæreste, som lykkedes med at gemme bogen - selvom han blev sendt til koncentrationslejr i Auschwitz.
Han overlevede og flyttede i 1950 til USA og forærede samtidig dagbogen til Elizabeth og pigernes mor, Roza, som begge boede i New York. Men de to læste aldrig, hvad Renia Spiegel hvade skrevet.
Det kunne de nemlig ikke klare, og i stedet blev dagbogen gemt i en bankboks. Først 70 år senere blev dagbogen læst.
I 2012 fik Alexandra Bellak, datter af Elizabeth, dagbogen oversat fra polsk til engelsk, hvilket gjorde det muligt for hende at læse den. Til CNN forklarer hun, at hun var nysgerrig efter at vide mere om Renias fortid.
Og efter hun havde læst den, var hun ikke i tvivl om, at flere skulle have samme mulighed.
»Jeg forstod bogens dybde, modenhed og fine skrivning, poesi samt fremkomsten af antisemitisme, populisme og nationalisme, så både min mor og jeg så vigtigheden i at give bogen liv,« forklarede hun til CNN.
Bogen 'A Young Girl's Life in the Shadow of the Holocaust' udgives i USA den 19. september og bliver allerede sammenlignet med 'Anne Franks Dagbog', der udkom i 1947 og siden er blevet oversat til 55 sprog.

