Indien har nu overtaget rollen som den nation i verden med næstflest smittede med coronavirus. Den kedelige rekord blev sat torsdag, da der blev registreret 200,739 smittede i løbet af de seneste 24 timer.

Landet har i alt haft over 14,1 millioner sager med covid-19, siden epidemien begyndte. Dermed går de forbi Brasiliens antal og bliver landet med næstflest smittede målt på indbyggere efter USA.

Antallet af døde stiger også, og dødstallet har nu nået 173.000 mennesker. Selv dette tal, mener mange med forstand på disse sager, er sandsynligvis en underdrivelse. Det skriver Sky News.

Tallene kommer, netop som millioner af Hindu-pilgrimme samles i tempelbyen Haridwar i Uttarakhand for at fejre Urnens fest, Maha Kumbh Mela.

Folk samles for at bede nær Ganges.
Folk samles for at bede nær Ganges. Foto: ANUSHREE FADNAVIS
Vis mere

Denne festival, der varer tre måneder, betragtes nu som en superspreder. Flere end 50 millioner ventes at deltage.

Efter at have mindre end 10.000 smittede om dagen tidligere på året er Indien nu verdens værst ramte land siden månedens begyndelse.

Mumbai og dele af Maharashtra – det er den værst ramte delstat i Indien – er nu under strenge restriktioner i 15 dage for at holde epidemien stangen.

Sidste år blev millioner arbejdsløse på en nat. En national nedlukning betød, at der ikke var penge til mad. Siden dengang har de politiske ledere understreget, at en ny nedlukning ikke kommer på tale.

De hellige mænd er på vej til at bade i Ganges under Kumbh Mela-festivalen.
De hellige mænd er på vej til at bade i Ganges under Kumbh Mela-festivalen. Foto: ANUSHREE FADNAVIS
Vis mere

Flere indiske delstater har nu mangel på vaccine, selvom regeringen forsikrer om, at der er nok på lager.

For øjeblikket rapporterer den vestlige delstat Maharashtra halvdelen af landets smittede. I den stat ligger blandt andet Mumbai.

Bekymringer om vaccineforsyningen har også ført til kritik af premierminister Narendra Modis regering. Den har for eksempel eksporteret 64,4 millioner doser til andre lande.

Oppositionspolitikeren Rahul Gandhi har spurgt Modi, om regeringens eksportstrategi er 'en mulighed for at blive populær på bekostning af vores egen befolkning'.

Hinduerne tager et bad i floden Ganges under Kumbh Mela.
Hinduerne tager et bad i floden Ganges under Kumbh Mela. Foto: ANUSHREE FADNAVIS
Vis mere

Adskillige byer over hele Indien har indført delvise restriktioner og et natligt udgangsforbud.

Men Modi afviser en national nedlukning.