Rekordmange kommercielle fly blev registreret på én dag
Sidste uge af juli er som regel årets travleste. 23. juli blev der registreret rekordmange kommercielle fly.

Sidste uge af juli er som regel årets travleste. 23. juli blev der registreret rekordmange kommercielle fly.

Torsdag den 23. juli blev der registreret mere end 153.359 kommercielle fly på verdensplan.
Det skriver flyovervågningstjenesten Flightradar24 på det sociale medie X og oplyser, at det er flest, siden radaren i 2006 begyndte at spore flyene.
Samtidig skriver nyhedssiden Simple Flying, der skriver om luftfart og flybranchen, at der var 287.364 fly i luften i det julidøgn i alt, hvis man også tæller eksempelvis militær- og privatfly med.
Det gør det til den næsttravleste dag nogensinde for flytrafikken, skriver mediet.
På X oplyser Flightradar24, at den sidste uge af juli ofte er den travleste i luften.
- Og i år var ingen undtagelse, skriver den.
Den svenske flyradars hidtidige rekord blev sat 13. juli 2026, hvor 137.225 kommercielle fly var på vingerne i løbet af døgnet. Den nye rekord er en stigning på næsten 12 procent.
RITZAU