»Det er en acceptabel aftale. Vi har ikke givet noget væk, vi ikke kan tåle at give væk.«

Ordene kommer fra den tidligere erhvervsminister og folketingsmedlem Rasmus Jarlov (K) efter underskrivelsen af en aftale med USA om Grønland. Han har dog et pænt ‘men’.

Det omhandler fremtidige investeringer i nationen mod nord.

For i aftalen, som blev underskrevet med store smil tirsdag i New York, kan man læse, at USA skal acceptere fremtidige investeringer i Grønland, hvis de er i følsomme sektorer og stammer fra ikke-EU- eller ikke-Nato-lande.

»USA har fået vetoret over bestemte investeringer i Grønland. Og det giver i min optik en indskrænket suverænitet,« siger Rasmus Jarlov til B.T.

Og det er her, problemet potentielt opstår i fremtiden, påpeger den tidligere formand for Forsvarsudvalget i Folketinget og mangeårige grønlandsordfører.

»Hvad hvis USA i fremtiden ligger i strid med eksempelvis Indien. Så kan de blokere indiske investeringer i Grønland, selvom vi ikke ligger i strid med dem,« siger Rasmus Jarlov og uddyber:

»Det her ændrer ikke noget på kort sigt, men det kan blive en stor ulempe senere. Ikke mindst for Grønland.«

Han fortæller, at det amerikanske ønske om kontrol med investeringer i følsom infrastruktur i Grønland har et helt konkret bagtæppe.

Det skal man tilbage til 2018 for at finde.

Her var Rasmus Jarlov erhvervsminister i Danmark. På det tidspunktet var der et udbud om investeringer i et par lufthavne i Grønland – blandt andet i hovedstaden Nuuk.

Netop lufthavne er kritisk og følsom infrastruktur.

Og derfor trådte Danmark ind, forklarer Rasmus Jarlov.

»Der var interesse fra kinesisk side i at investere i lufthavne i Grønland, da jeg var erhvervsminister. Og der måtte vi lukke ned for de kinesiske forsøg på at investere og selv træde til med et ret stort beløb,« forklarer han med henvisning til de omkring 1,6 milliarder kroner, der blev brugt fra dansk side.

Selvom Rasmus Jarlov er kritisk over den del af den nye aftale om Grønland med USA, så kan der faktisk også være noget positivt i det, set med danske øjne, mener han.

Det skal man finde i forholdet mellem Grønland og Danmark.

»Grønland har tidligere forsøgt at bruge investeringer udefra – eksempelvis fra Kina – til at presse Danmark,« forklarer han.

»Med den her nye aftale kan de ikke gøre det mere,« siger han.