Det er ikke kun Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj, som kan vække opsigt med sit tøjvalg. 

For under selvsamme Zelenskyjs besøg i Det Hvide Hus fredag aften, bar USAs krigsminister Pete Hegseth et opsigtsvækkende slips, som får stor opmærksomhed internettet.

Her ses et lignende slips med teksten 'Russia Flag Neck Tie'.
Her ses et lignende slips med teksten 'Russia Flag Neck Tie'. Skærmbillede

Hegseth troppede nemlig op til mødet med den ukrainske leder i et stribet slips, som havde de tre samme farver som Rusland flag: hvid, rød og blå. 

Det har fået sindene i kog på de sociale medier.

Flere har nemlig fundet, hvad der ligner, det samme slips på en hjemmeside, hvor det bærer navnet 'Russia flag neck tie', hvilket oversættes til Russisk flagslips.

'Et russisk flagslips. I Det Hvide Hus. For at møde Zelenskyj. Amerikanske politikere som Hegseth ved præcis, hvilket budskab de sender. De lægger ikke skjul på, at de er på Kremls lønningsliste og fuldstændig kompromitteret. De er forrædere,' skriver en bruger på det sociale medie X.

Mens en anden skriver:

'Jeg tror ikke et sekund, at dette er et tilfælde, eller at 'han faktisk bar farverne på det amerikanske flag'. For en gangs skyld vidste Hegseth udmærket godt, hvad han lavede.'

Det er dog ikke alle, som tror, at flaget er en direkte provokation af Zelenskyj.

'Jeg ser så mange falske nyheder om Hegseth, der bærer et russisk slips. Når det faktisk er et amerikansk patriot-slips. Det hjælper bestemt ikke Ukraine.' skriver brugeren.