»Det er et væmmeligt spørgsmål,« svarede Donald Trump pressen i sidste uge, da han blev spurgt til sit nye øgenavn 'TACO'.

Men det spritnye navn gør ham ikke kun vred. Det kan også få indflydelse på hans på hans politik, mener ekspert.

Ifølge The Independent var det klummeskribenten Robert Armstrong, der gav Donald Trump øgenavnet 'TACO' i Financial Times.

Og det refererer ikke til hans kærlighed for den mexicanske ret, men står for 'Trump Always Chickens OUT', og henviser til præsidentens tilbøjelighed til at annoncere høje toldsatser for senere at sætte dem på pause.

Det var den 2. april, da Trump stod med et enormt skilt og fremviste de skyhøje toldsatser.
Det var den 2. april, da Trump stod med et enormt skilt og fremviste de skyhøje toldsatser. Brendan Smialowski/AFP/Ritzau Scanpix

Og hvis navnet holder ved, mener eksperter, at det kan få Trump til at holde fast i sin høje told:

»Vi tror desværre, at efterhånden som den såkaldte TACO-handel bliver mere viral, bliver det mere sandsynligt, at Trump vil holde sig til højere toldsatser bare for at understrege sin pointe«, siger Joachim Klement fra investeringsbanken Panmure Liberum ifølge mediet.

På dansk oversættes øgenavnet bedst til 'Trump trækker sig altid ud' og blev bragt til verden, efter Trump den 2. april i år afholdte det, som han kaldte 'Liberation Day'.

Her annoncerede han enormt høje toldsatser, der fik det globale aktiemarked til at få en gevaldig nedtur, for at vende stærkt tilbage en uge efter, da præsidenten valgte at sætte størstedelen af toldsatserne på pause.

Følg med i den seneste udvikling på den globale politiske scene i B.T.s liveblog HER.