De mærkværdige rygter har floreret på de sociale medier i en længere periode:

At Emmanuel Macrons kone, Brigitte Macron, blev født som en mand.

Rygtet har – måske på grund af dets absurditet – gået ukommenteret hen, men nu har den franske præsident fået nok.

Han har nemlig været ude og afvise sandheden i rygtet.

Det skriver Daily Mail.

»Det værste er falske og fabrikerede historier. Folk ender med at tro på dem,« sagde den franske præsident i den forbindelse.

Fredag holdt han en tale i anledningen af kvindernes internationale kampdag, og det var her, at han adresserede rygtet om sin kone. 

Han kaldte i den forbindelse rygtet om sin kone for en type af de angreb på internettet, som kvinder hver dag må lægge ryg til. 

Emmanuel Macron giftede sig med Brigitte Macron i 2007. Han er i dag 47 år. Hun er 70.