Ransagningen af eksprins Andrews residens fortsætter fredag
Thames Valley Police gennemsøger eksprins Andrews residens Royal Lodge fredag efter eksprinsens anholdelse for embedsmisbrug.

Thames Valley Police gennemsøger eksprins Andrews residens Royal Lodge fredag efter eksprinsens anholdelse for embedsmisbrug.

Arbejdet med at ransage den tidligere prins Andrews residens Royal Lodge fortsætter fredag.
Nyheden kommer i kølvandet på, at eksprinsen torsdag blev anholdt på mistanke om embedsmisbrug.
Det skriver Sky News.
Andrew Mountbatten-Windsor blev løsladt torsdag aften efter afhøring på politistationen i Aylsham i Norfolk.
Ransagningen på hans adresse i Norfolk er nu afsluttet, men politiet arbejder videre på Royal Lodge, der var hans officielle residens indtil tidligere i februar.
Den 66-årige eksprins blev anholdt torsdag på sin fødselsdag i forbindelse med mistanke om, at han delte følsomme oplysninger med den afdøde sexforbryder Jeffrey Epstein, da han var handelsrepræsentant.
Det er første gang i moderne tid, at et seniormedlem af det britiske kongehus er blevet anholdt.
Politiet har ikke oplyst, om der er rejst sigtelse og hvad han i givet fald er sigtet for.