En temmelig utilfreds pytonslange stjal hele showet i Australien onsdag, da den flere gange bed ud efter reporterens mikrofon.
Reporteren var ved at lave et indslag fra byen Wagga Wagga om sikkerheden ved at omgås slanger.
»Jeg mener, jeg var bare kommet til for at lave et par optagelser til et program om slanger. Og jeg var ligesom psyked op til at stå med en pytonslange rundt om mine skuldre, for lige netop det specielle skud.«
»Og ja, den besluttede pluselig at angribe mikrofonen og jeg var bare så bange, for min hånd var så tæt på stedet, hvor den bed. Det var meget skræmmende!«
Sådan siger den australske journalist for tv-stationen Nine Network, Sarah Cawte, der fik en ordentlig forskækkelse, da hun forleden var på arbejde.
»Min kameramand og slangehandleren stod bare og så på. De syntes, det var forrygende. Men det blev roligere, og jeg endte med at få de billeder, jeg var kommet for.«
»Så snart jeg var færdig, sagde jeg til handleren, at han godt kunne få den væk fra mig. Jeg havde nemlig ingen lyst til at have den på mig længere.«
Efter slangen adskillige gange havde angrebet mikrofonen, så fortsatte en modig Sarah Cawte sine optagelser med hjælp fra sin kameramand og manden, der handler med slanger.

