Utilfredshed med krigen mod Ukraine, økonomisk uro og en omfattende brændstofkrise har lagt et stigende pres på Rusland.

Og nu strammer Kreml grebet om oppositionen forud for det kommende parlamentsvalg i september.

Selv de partier, der officielt er modstandere af Vladimir Putin, men som i årevis har fået lov til at eksistere og i praksis har fulgt Kremls linje, bliver nu ramt.

Flere af deres kandidater er blevet udelukket fra at stille op, skriver britiske The Telegraph.

I september afholder Rusland sit første nationale parlamentsvalg siden begyndelsen på krigen mod Ukraine. Mindst 23 politikere er indtil videre blevet udelukket fra at stille op.

Det er blandt andet sket efter anklager om, at de har vist »ekstremistiske« eller nazistiske symboler.

Ifølge Nigel Gould-Davies, der er seniorforsker i Rusland og Eurasien ved International Institute for Strategic Studies, er udviklingen bemærkelsesværdig.

»Russiske valg har ikke været frie i lang tid, men der har altid været en følelse af, at Kreml i det mindste fandt det nyttigt at afholde begivenheder kaldet valg – i modsætning til i sovjettiden, hvor der var ét enkelt, monolitisk parti,« siger han til mediet.

»Nu, i krigens femte år, er der ingen fornemmelse af, at Kreml er afslappet eller føler sig sikker på sin kontrol over den offentlige mening.«

I 15 af tilfældene er politikerne blevet udelukket, fordi de har delt billeder eller symboler med forbindelse til den afdøde Putin-kritiker Aleksej Navalnyj, skriver Telegraph.

Navalnyjs allierede mener, at han blev myrdet af den russiske stat.